Et netværk for mennesker der er ramt af andres selvmordshandlinger

Er du pårørende til en selvmordstruet, kan du finde hjælp her

Det er følelsesmæssigt hårdt at være tæt på et familiemedlem eller en ven, som har forsøgt selvmord og er selvmordstruet. Handlingen skaber usikkerhed og kaotiske følelser hos de pårørende. Er du pårørende eller nær ven til en selvmordstruet person, kan du finde hjælp her på siden. Ønsker du at tale med en frivillig professionel rådgiver i NEFOS, så kontakt os på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 63121226. 

Nyeste forskning viser, at når forældre har forsøgt selvmord er børnene og de unge mere udsatte for også at handle selvskadende. Især hvis de ikke får talt med relevante fagpersoner om de tanker, de gør sig.

Unges selvmordsforsøg vil altid udløse bekymring og ængstelse. Sker det uden forvarsel, i form af f.eks. misbrug eller depressive tanker, skaber handlingen voldsomme rystelser i familien. Vrede og angst er kendte reaktioner hos forældre og søskende. For lidt eller for meget kontrol af den unge kan for de voksne føles som en løsning i forhold til angsten. Men kontrol skaber blot nye problemer. Ligesom når man magtesløst overser de mindre søskendes behov for at tale om det skete. Men i tavsheden omkring selvmordshandlingen og det usigelige skaber børn deres egne fortællinger. Det er derfor vigtigt, at der er en voksen i nærheden, som kan hjælpe familien med at få talt med børnene om det skete på et alderstilpasset niveau. Spørg omkring dig og tag imod hjælpen.

Som pårørende til en selvmordstruet kan du altid henvende dig til NEFOS for at få rådgivning. Ved akut brug for hjælp kan du altid kontakte egen læge eller lægevagten.

Om NEFOS

NEFOS er en organisation, der yder støtte og rådgivning til alle, der er eller har været tæt på en person, som har udført en selvmordshandling. Dette kan være alt fra trussel om selvmord til den aktuelle selvmordshandling.

NEFOS tilbyder 5 gratis samtaler med en frivillig rådgiver og der er også mulighed for samtalegrupper med opstart forår og efterår. 

Vi har mulighed for at tilbyde individuelle samtaler og samtalegrupper i alle regioner, alternativt individulle samtaler telefonisk.



Rådgivning til alle, der er eller har været tæt på en person, som har udført en selvmordshandling.

Kontakt NEFOS

Hovedkontoret Odense

Du kan kontakte NEFOS via mail og telefon.

Vi kontakter dig, såfremt du har lagt dit nummer på telefonsvareren - eller hvis vi har modtaget en mail fra dig.

Telefon: 6312 1226
Telefontid: Hverdage kl. 09.00-13.00
Mail:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Støt NEFOS

NEFOS er en frivillig drevet organisation, vi har derfor brug for din støtte til at opretholde vores landsdækkende gratis arbejde for selvmordsramte.

Du kan støtte os på følgende måder:


Nyheder på mail


Hovedkontorets: Ejlskovsgade 13, 1.sal t.v. 5000 Odense C.